Hvordan foretages en bestilling?

Du kan bestille online på vor altid opdaterede hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte os på 88807772 eller mail ligesom du kan benytte vor call back service.


Skal jeg bestille straks eller kan jeg få betænkningstid?

Du kan frit vælge om, du vil bestille straks eller have en 48 timers forhåndsreservation på feriehuset. Hvis du vil have en 48 timers forhåndsreservation, skal du blot vælge det i bestillingsprocessen.


Hvornår skal jeg betale?

Bestilles feriehuset mere end 8 uger før indflytning betales 1. rate på 25 % straks efter bestilling. Bestilles feriehuset mindre end 8 uger før indflytning, betales det fulde beløb. Betalingen skal være os i hænde senest 3 dage efter bestilling.

Hvordan og hvor betales depositum?

Depositum betales ved nøgleudlevering enten på et nøgleudleveringskontor eller ved feriehuset. Depositum betales kontant og normalt i det pågældende lands valuta. Depositummets størrelse fremgår af lejebeviset, og afhængig af hustype mellem 50€ – 500€ i Sydeuropa.

I sjældne tilfælde kan depositum være større, så spørg ved bestilling om det konkrete beløb.


Hvorfor skal der betales depositum?

Depositum skal dække variable forbrugsomkostninger, der ikke er inklusiv i lejebeløbet samt eventuelle skader på feriehuset opstået under opholdet. Forbrugsomkostninger der ikke er inkluderet i lejeprisen kan være el, varme m.m.

På vores hjemmeside kan du se, hvad der indgår i lejebeløbet på de forskellige feriehuse.


Hvornår får jeg mit depositum retur?

Afregning af depositum sker normalt direkte ved lejeperiodens ophør. Eventuel eftersendelse af det erlagte depositum sker senest 1 måned efter lejeperiodens ophør.


Hvornår og hvordan modtager jeg mine lejepapirer?

Når du har foretaget din bestilling, modtager du straks lejepapirerne per e-mail. Bestillingen er først endelig, når vi har modtaget betaling.


Hvorledes ændrer eller annullerer jeg min bestilling?

Ønsker du at ændre eller annullere din bestilling, gøres det ved at kontakte os straks per telefon eller e-mail. Betingelser og eventuelle gebyrer fremgår af vore lejebestemmelser.

Er afbestillingsforsikring inklusiv i prisen?

VVi har ikke en obligatorisk afbestillingsforsikring, idet mange allerede er dækket af private forsikringer eller kort. Er du ikke allerede dækket eller er i tvivl, anbefaler vi, at du køber en afbestillingsforsikring ved bestilling. Du kan også vælge en udvidet rejseforsikring.


Kan min bestilling overdrages til en anden person?

Ja, indtil 8 dage før ankomst kan bestillingen overdrages til en anden person gebyrfrit. Du skal blot sende en e-mail med angivelse af oplysninger om den person, bestillingen overdrages til.


Hvilket forbrug skal jeg regne med?

Ved mange feriehuse er el-, vand- og varmeforbrug inkluderet i lejebeløbet. Ved de feriehuse hvor forbrugsomkostninger ikke er inkluderet, varierer forbruget af hustype, størrelse, indretning og årstid. Det er vores anbefaling at bruge den sunde fornuft i omgangen med f.eks. el og vand.


Hvem foretager slutrengøring?

Slutrengøringen kan ofte foretages af dig selv og bliver efter afrejse kontrolleret, således at vi er sikre på, at feriehuset er klar til næste lejere. Du kan også i langt de fleste tilfælde bestille en slutrengøring. Nogle feriehuse bestilles med ”obligatorisk rengøring”, som betyder, at du ikke selv skal forestå slutrengøring, men betaler for dette – oftest ved nøgleafhentning. Ved mange feriehuse i Sydeuropa er slutrengøring inkluderet i lejebeløbet, og du skal ikke foretage slutrengøringen..


Hvor ser jeg om der er ”obligatorisk slutrengøring”?

På informationssiden om det feriehus du har udvalgt, kan du ved et klik på ”priser”, se om du skal betale for obligatorisk rengøring. Priserne for slutrengøring varierer efter land og størrelse af feriehuset.


Er der dyner og hovedpuder i feriehuset?

Ja. I feriehuset er der altid dyner (normalt efter ferielandets standard) og hovedpuder til det antal personer som feriehuset tillader.


Skal jeg medbringe sengelinned?

Med mindre det er angivet ved symbol på det udsøgte feriehus skal sengelinned medbringes. Linned kan eventuelt også lejes på stedet.


Hvor mange personer må der være i feriehuset?

Det fremgår af hus beskrivelsen hvor mange personer der maximalt må benytte feriehuset. Alle personer uanset alder tæller i personantallet.


Må jeg slå telt op i haven eller medbringe campingvogn?

Det er ikke tilladt at slå telt op i haven eller medbringe campingvogn eller lignende.


Kan grupper/ungdomsgrupper bestille et feriehus?

Ja, som oftest; men enkelte husejere ønsker ikke at grupper/ungdomsgrupper i feriehuset. Dette vil normalt fremgå af husbeskrivelsen. En gruppe/ungdomsgruppe defineres som minimum 6 personer, som ikke er par eller familie. Grupper skal anmeldes til Villapartner, som forbeholder sig ret til at afvise disse.


Hvor mange husdyr må jeg have med?

Det fremgår af informationssiden om feriehuset, om der må medbringes husdyr. Hvor dette er tilladt, må der normalt medbringes ét husdyr. Såfremt du ønsker at medbringe flere husdyr end tilladt, så kontakt os i god tid, da husejer skal forespørges om dette


Hvordan er feriehuset indrettet?

Indretningen af feriehusene er individuelle efter ejerens smag. Et samlet overblik over feriehusets indretning finder du i husbeskrivelsen.


Hvornår kan jeg få nøglen til feriehuset?

Nøgleudleveringstidspunktet fremgår af dit lejebevis. Dette vil normalt være mellem kl. 15 og 19 afhængig af nøgleudleveringssted. Bemærk at selvom du ankommer tidligt, er du ikke berettiget til at få nøglen før det oplyste tidspunkt.


Hvornår skal jeg forlade feriehuset?

Feriehuset skal forlades senest kl. 10 på afrejsedagen.

Mangler du svar på nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 88807772 eller på e-mail, ligesom vi også henviser til vores lejebestemmelser, som du vil kunne finde på vores hjemmeside.